DU BEHØVER IKKE AT VÆRE STUDERENDE FOR AT KØBE BILLET
ALLE KAN KØBE BILLET TIL VORES KONCERTER OG BESØGE VORES BAR
Glæd dig til en fantastisk koncert med Tundra og Merasaya d. 3. marts på Studenterhuset!
Tundra
Med Sofie Troldes karismatiske vokal i front, er Tundras musikalske udtryk formet af akustiske instrumenter der inviterer publikum med ind i et stemningsfuldt og intimt rum, hvor det legende og improvisatoriske møder sirlige, skarpskårne folkpop-kompositioner. Tekstuniverset i Tundras nye musik kredser blandt andet om forholdet mellem afmagt og håb i en svær tid.
De sidste to år har Tundra arbejdet på at færdiggøre deres andet studiealbum "Alle er barn af nogen eller noget", der udkommer den 23. februar 2023.
Siden Tundra udgav deres debutalbum i 2018, har bandet spillet en lang række anmelderroste koncerter på alt fra Reeberbahn Festival i Hamborg til SPOT, SmukFest, Nibe og alternative venues som Thingbæk Kalkminer og Nordsø Oceanarium i Hirtshals.
Merasaya
Merasaya kombinerer rytmisk harpemusik med stærk og rørende vokal, forankret i verdensmusikkens rige. Deres originale kompositioner fortæller gamle historier på flere sprog, der inviterer lytternes ører og hjerter dybt ind i lyden af ens inderste. M.W. oplevede deres intime optræden og sagde: "Det var en af de smukkeste ting, jeg nogensinde har hørt, jeg elskede det!"