THE FORBIDDEN SONGS AF VARNA MARIANNE NIELSEN – FILMVISNING & Q&A
DU BEHØVER IKKE AT VÆRE STUDERENDE FOR AT DELTAGE
Kom til en særlig visning af The Forbidden Songs, episode 1 – en kortfilm, der gennem et personligt og sanseligt blik dykker ned i Grønlands rige tradition for trommedans og trommesang.
Filmen henvender sig til alle med interesse for mødet mellem tradition og nutid, og til dem med passion for etnografiske fortællinger og kunstneriske udtryk.
The Forbidden Songs er en performativ dokumentar, som skildrer de grønlandske sociale, åndelige og kunstneriske traditioner med trommedansen i centrum. Gennem øjnene på en aktiv udøver udfoldes traditionens rejse fra førkoloniale tider, gennem kolonihistorien og ind i det moderne Grønland.
Kernen i filmen er genopdagelsen og gendyrkelsen af denne tidligere forbudte praksis, og hvilken rolle den spiller i det inuitiske fællesskab i dag. Gennem instruktørens feltarbejde og interviews med kulturelle traditionbærere væves arkivklip og personlige historier sammen i en film, der vidner om den grønlandske kulturs styrke og overlevelse.
Filmen vises på grønlandsk med engelske undertekster og giver et bredt publikum mulighed for at få indblik i en kulturarv, som både rummer sårbarhed, heling og modstandskraft.
Visningen giver ikke blot anledning til refleksion, men også til dialog: Efter filmen inviteres publikum til en Q&A med instruktøren, hvor temaer som kulturarv, kolonihistorie og kunstnerisk bearbejdning af traumer foldes ud.