Svaneborg Kardyb

28.11.24 - Koncerten er afviklet Genre: Jazz 225,- inkl. gebyr Start: 20:00 Døre: 19:30 Store sal

Glæd dig til Svaneborg Kardyb d. 28. november

DU BEHØVER IKKE AT VÆRE STUDERENDE FOR AT KØBE BILLET

Den prisvindende danske duo Svaneborg Kardyb har med over tre albums på blot fem år excelleret med deres knitrende skandinavisk jazz og minimalistiske grooves i smuk forening. I efteråret 2024 følger deres fjerde fuldlængdealbum, som følges op af en række koncertdatoer Skandinavien rundt.

Svaneborg Kardyb er Nikolaj Svaneborg (Wurlitzer, Juno, klaver) og Jonas Kardyb (trommer, per-cussion), en prisvindende duo fra Danmark. Svaneborg Kardyb udspringer fra Aalborg i Nordjylland, hvor de første gang mødtes i 2013, og hvor de allerede dengang diskuterede idéen om at starte en duo. Seks år skulle der dog gå før projektet blev realiseret. Svaneborg Kardyb er en duo, som er et format, der giver dem en masse plads at fylde ud eller lade stå tomt: “Vi nyder minimalismen og det fokus, det giver til sammenspillet. Vi kommer fra ret forskellige musikalske baggrunde, Nikolaj fra Skandinavisk Jazz og Jonas fra Roots, blues og folk, så vores musik er ligesom summen af vores personlige bidrag. Den prøver heller ikke på at være mere end dét. Det er ret unikt at kunne dele dette musikalske sprog og venskab."

Med inspirationskilder som Nils Frahm, Esbjörn Svensson og Jan Johansson’s mesterværk Jazz På Svenska, er deres musik en udsøgt og frydefuld sammensmeltning af smukke melodier, delikat minimalisme, catchy grooves og subtile elektroniske vibes, nordisk atmosfære og organisk sammenspil – alt sammen understreget af en uforbeholden lyst til at spille sammen.

Efter udgivelsen af duoens første albums, ’Knob’ fra 2019 og ’Haven’ fra 2020, fulgte i 2022 duoens tredje album ’Over Tage’, som samtidig markerede deres debutudgivelse hos Gondwana Records; et pladeselskab kendt for at huse navne som Mammal Hands, Portico Quartet og GoGo Penguin, hvis musik lige som Svaneborg Kardyb forsøger at udforske det uudforskede rum i mellem genrer.

Siden udgivelsen af Over Tage har Svaneborg Kardyb således turneret intensivt. Foruden større danske koncerter, herunder et udsolgt Bremen Teater i København, har duoen spillet i hele 13 forskellige lande verden over, herunder ikoniske Elbphilharmonie i Hamborg samt legendariske Love Supreme Jazz Festival i England, for blot at nævne et par få.