Sofa Sessions – Lokale Lydspor til din Fredag
🎶 Hver fredag kl. 16:00–18:30 i Caféen
Hver fredag rykker vi sofaen frem i Studenterhusets Café og inviterer en lokal musiker, kunstner, kulturperson eller et band til at styre musikken i i 2,5 time. De medbringer deres egne lydspor – musik, der har formet dem, inspireret dem eller bare fylder deres playlister lige nu.
Vi stiller med sofa, pladespiller, CD-afspiller og mixer – vores gæst står for musikken og stemningen. Det er ikke en koncert og ikke et dansegulv – men en musikalsk samtalestarter i behageligt tempo, hvor du kan synke ned i en blød stol og måske opdage en ny favorit.
Samtidig er der fredagsbar med gode priser – så der er ekstra god grund til at blive hængende.
Tag plads. Lyt med. Snak musik.
OMSORG
Det aalborgensiske band Omsorg blev dannet i 2020 og spiller deres egen form for emotionel-post-hardcore-punk. Bandet har en hård, rå, ærlig og stemningsfuld tone. Tekstuniverset berører emner som angst, længsel og kærlighed. Lyd og tempo befinder sig i en konstant bevægelse mellem punk og en mere ambient og svævende lyd. Omsorg har spillet en del koncerter i både ind- og udland samt forskellige festivaler - heriblandt på Roskilde Festival i 2024 og er netop blevet booket til næste års Copenhell.
Bandets inspiration bevæger sig primært i punk/hardcore-universet, men forgrener sig ud i mange forskellige genre. Det er det overordnede tema for deres Sofa-Session-Set, så forvent alt fra varme og comfy pop bangers til iskolde og nådesløse blastbeats.
… Og da det er på selveste Halloween vil der også sniges et par ekstra uhyggelig gode sange MISFITS ind på playlisten.