Sofa Sessions - Martin T.H. Andersen

06.03.26 Genre: Events GRATIS Start: 16:00 Cafeen

Sofa Sessions – Lokale Lydspor til din Fredag

🎶 Hver fredag kl. 16:00–18:30 i Caféen 🛋️ Det er helt gratis at være med 🍻 Der er fadøl til en 20'er

Hver fredag rykker vi sofaen frem i Studenterhusets Café og inviterer en lokal musiker, kunstner, kulturperson eller et band til at styre musikken i i 2,5 time. De medbringer deres egne lydspor – musik, der har formet dem, inspireret dem eller bare fylder deres playlister lige nu.

Vi stiller med sofa, pladespiller, CD-afspiller og mixer – vores gæst står for musikken og stemningen. Det er ikke en koncert og ikke et dansegulv – men en musikalsk samtalestarter i behageligt tempo, hvor du kan synke ned i en blød stol og måske opdage en ny favorit.

Samtidig er der fredagsbar med gode priser – så der er ekstra god grund til at blive hængende.

Tag plads. Lyt med. Snak musik.

Martin T.H. Andersen Denne aftens Sofa Session leveres af Martin T.H. Andersen, som normalt spiller musik i eget navn. Hans musik bevæger sig normalt på tværs af musikalske grænser, og dette vil også afspejle sig i aftenens DJ-sæt. Andersen er nemlig, udover at være musiker, også en ivrig pladesamler, og man kan derfor denne aften forvente et eklektisk sæt. Alt fra følsomme singer-songwritere, afrikanske field recordings, verdensmusik, free jazz, eksperimenterende elektronisk musik og sikkert også et par guilty pleasures smidt indimellem.