Sofa Sessions - Danefae

09.05.25 - Koncerten er afviklet Genre: Events GRATIS Start: 16:00 Cafeen

Sofa Sessions – Lokale Lydspor til din Fredag

🎶 Hver fredag kl. 16:00–18:30 i Caféen

Hver fredag rykker vi sofaen frem i Studenterhusets Café og inviterer en lokal musiker, kunstner, kulturperson eller et band til at styre musikken i i 2,5 time. De medbringer deres egne lydspor – musik, der har formet dem, inspireret dem eller bare fylder deres playlister lige nu.

Vi stiller med sofa, pladespiller, CD-afspiller og mixer – vores gæst står for musikken og stemningen. Det er ikke en koncert og ikke et dansegulv – men en musikalsk samtalestarter i behageligt tempo, hvor du kan synke ned i en blød stol og måske opdage en ny favorit.

Samtidig er der fredagsbar med gode priser – så der er ekstra god grund til at blive hængende.

Tag plads. Lyt med. Snak musik.

Danefae

Det progressive rock/metal-band Danefae kickstarter sæsonen med deres personlige lydspor til fredagen.

Bandet, der blev rost af heavymetal.dk for deres "fortrinlige spil" og "flotte vokal", blander tunge riffs med nordiske toner og traditioner. De har spillet koncerter i alt fra vikingelanghuse til grotter – nu gæster de vores café med de sange og artister, der inspirerer dem.

Kom og lyt med, når Danefae sætter strøm til Sofa Sessions – på helt lavmælt vis.