RIGMOR

28.09.24 - Koncerten er afviklet Support: Hungry Boy Genre: Rock,Indie 175,- inkl. gebyr Start: 21:00 Døre: 20:30 Store sal

RIGMOR DRAGER PÅ EFTERÅRSTOUR 2024

DU BEHØVER IKKE AT VÆRE STUDERENDE FOR AT KØBE BILLET

OPLEV DET MEDRIVENDE OG EKSPRESSIVE BAND RIGMOR TIL EFTERÅRET, NÅR DE TAGER PÅ ANDEN DEL AF DERES ALBUMTOUR “VÆLTER VI MØRKET”

Måske har du set Rigmor på forsiden af marts måneds GAFFA-blad? Måske så du med, da Cyklus fortolkede Rigmors hitsingle “Alt det du gør” i X-factor? Eller måske har du hørt deres optræden i DR Koncerthuset på P6?

Den aarhusianske kvartet har netop udgivet deres andet studiealbum, “Vælter vi mørket”, som har medført bandet flotte anmeldelser og omtaler og en GAFFA-forside.

Live har Rigmor også markeret sig som et af Danmarks stærkeste nye skud på stammen med høj energi og høj frekvens af liveshows. I 2022 optrådte bandet på SPOT Festival, Roskilde Festival, i DR’s koncertsal og på utallige danske spillesteder under efterårs touren “Glade blinde børn”. Bandets live performance kendetegnes især ved deres dynamik, autenticitet og energiudladninger, hvilket skinner igennem på live EP’en “Live fra Roskilde Festival 2022”.

Også i udlandet har Rigmor gjort sig bemærket ved udgivelsen af deres live session på den amerikanske radiokanal KEXP. Live sessionen, som blev udgivet på KEXP’s YouTube-kanal, har over 100.000 afspilninger. Bandet har siden optrådt med stor succes i Sverige og Grønland og sendt deres dansksprogede musik til hele verden.

Efter en vellykket forårstour i marts måned med udsolgte show i Taastrup, Odense og København tager Rigmor til efteråret afsted med fokus på danske spillesteder og på at skabe en nærværende og bjergtagende liveoplevelse.

Support: Hungry Boy

Johannes Debel, under navnet ‘Hungry Boy’, skiller sig ud med sin evne til at skrive enkle, men dybtgående sange, der fortæller ærlige historier fra hverdagen. Musikken er underspillet, følelsesmæssigt ladet men samtidigt jordnær og enkel. Med sine beskrivende tekster skaber Johannes sange, lytteren kan spejle sig i.