Red Warszawa vender tilbage! (UDSOLGT)
DU BEHØVER IKKE AT VÆRE STUDERENDE FOR AT KØBE BILLET
OBS! Ny info om koncerten!
Red Warszawa skriver:
*"Annoncering om heterosexuel adfærd
Det river os alvorligt i røvhårene at måtte meddele at vi har været nødt til at sygemelde Lækre-Jens på ubestemt tid. Det drejer sig om en hjernerystelse pådraget i forbindelse med et cykelstyrt. Der var desværre ikke alkohol involveret i ulykken, hvilket gør det hele endnu mere morfar.
Vi antager at Lækre vil komme sig i løbet af denne sæson, men har ingen vejrudsigt endnu. og hvad så…
Pt. fortsætter tour-aktiviteten med en afløser. Afløseren, som kommer til at udfylde Lækre’s latexdragt, er Tobias som vi kender fra “Tease the demon” bedre kendt som tisse-demonen!!!
Tobias besider en superkraft som gør ham i stand til at ramme det samme musikalske niveau som Lækre-Jens.
Selv om det bliver lidt anderledes at se på vil der stadig stå 4 stang-stive mand/mand-elskere på scenen og vise røv, men det vidste du jo godt. Jaaa… Din uartige dreng.
Mvh hjælpeorganisationen Red Warszawa."*
Red Warszawa vender tilbage til Studenterhuset den 27. september 2024, til hvad der efterhånden er ved at blive en uhellig tradition.
MÆND SOM AMMER OFFENTLIGT Har du nogensinde følt dig ubruglig i børneværelset?? Savner du den bryst-magt din kone har?? Men har du alligevel lyst til at amme??? Så gør det offentligt!!! På dette kursus lærer du hvordan dine man-boobs kan bruges som magtmiddel i det offentlige rum. Dels som status-symbol, men også som praktisk installation, hvis du selv er tørstig. Find mænd som dig selv ved at bære msao-blomsten på din jakke, kasket eller stok. Lær hvordan Mathilde kakaomælk sagtens kan bruges istedet for din kones ligegyldige dråber hvis bare du smører det på dine mande-nipples og tilbyder det til hvem som helst. Bryd kvindens monopol på amning af mænd. MANDEPATTEFRONT NU!!!!
Support: De Frigjorte
I 2024, vender det danske rockband De Frigjorte tilbage med ny musik, nye koncerter, nye videoer, nyt nyt nyt! Musikken er stadig Dansksproget guitar rock, som det lød før mor, blev til far og nogen havde hørt om samtykkeerklæringer eller mitId. Sange som ’Uha, Ulla’, ’Polen ’, ’Som om det ikke var slemt nok’ og ’Let dig’ har modtaget masser af airplay i de danske radioer og net radioer og bandet har de sidste to år fået slået sig fast, som et band der altid er værd at tjekke ud live! De Frigjorte er i 2024 fast mainsupport, for legendariske Red Warszawa!