PitSpot præsenterer: Sheebaba, Merry og TBA
DU BEHØVER IKKE AT VÆRE STUDERENDE FOR AT KØBE BILLET
Studenterhuset Aalborg, med Way Up North festival og Organisationen KORMA har indgået et samarbejde om at løfte indsatsen for de lokale Nordjyske talenter på Danmarks største musikbranche festival, SPOT Festival i Aarhus. Og dagen før Spot Festival tyvstarter vi musikken i Aalborg.
Med PitSpot vil der komme nøglepersoner fra musikbranchen i Tyskland, England, Sverige og Norge til Aalborg for at starte deres Spot festival med 3 Showcase koncerter, torsdag 1. maj på Studenterhuset.
Line-up:
- 20.00: TBA
- 21.00: Sheebaba
- 22.00: Merry
Sheebaba
- Sheebaba er Eliott Eccho & Prof. Costello
- Sheebaba blev født i et kunstnerisk rum
- Sheebaba har base i Luxembourg, LU
- Sheebaba er støj, tanker og trommeloops
- Sheebaba bryder genrer
- Sheebaba er art wave
- Sheebaba er eksperimenterende
- Sheebaba er larmende
- Sheebaba er industriel glitch
- Sheebaba er konceptuel
- Sheebaba er performativ
- Sheebaba er alle regnbuens farver
- Sheebaba er imod had
"Sheebaba bekræfter, at den største og mærkeligste musik stadig findes i Tyskland" – Alt77, 19.04.22
Merry
Bag Merry gemmer sig sangskriver og performer Caroline Frandsen, der beskriver musikken som mørk-pop/sød-rock. Med en dragende performance og teatralsk sangskrivning udforsker Merry de subtile gnister, der opstår mellem dig og mig.
Merrys lyriske univers spænder bredt - fra misbrug, død og kærestesorg til kropslighed, selvkærlighed og crushes. Disse tematikker bliver behandlet på hendes roste debut EP ‘Easing into Healthy’.
Live er Merry en uforudsigelig og uforglemmelig oplevelse. Hun har med sin ekspressive kontrastfyldte sange allerede markeret sig som et spændende navn på den danske og internationale live-scene med bemærkelsesværdige koncerter på Viva Sounds Gøteborg, Hotel Cecil og som support for Brimheim på hendes efterårsturne i 2024. Med en stemme, der kan svinge fra silkeblød til hjerteknusende kraftfuld, og en tilstedeværelse, der både fanger og frigør, trækker Merry publikum ind i sin verden og efterlader dem rystede – men hele.