Pede B1

20.10.23 - Koncerten er afviklet Support: Klostermand Genre: Hiphop 185,- inkl. gebyr Start: 21:00 Døre: 20:30 Store sal

DU BEHØVER IKKE AT VÆRE STUDERENDE FOR AT KØBE BILLET

ALLE KAN KØBE BILLET TIL VORES KONCERTER OG BESØGE VORES BAR

Pede B tager på minitour

Selvom rapperen har vind i sejlene, når det kommer til pladeprojekter, er det ved livekoncerterne, at Pede B virkelig kommer til sin ret. Oplev ham live til efteråret, når rapperen rammer fire byer med sit veloplagte hold. Der er dømt høj energi fra start til slut, nye og gamle numre, freestylerap og andre overraskelser på scenen.

Support: Klostermand

Klostermand er en rapper fra den Nordjyske muld, som prædiker at være sig selv, uanset om det er kikset eller ej. Manden bag projektet, Jens Munk, brænder for den smukke natur og suveræne stilhed, som livet på landet bringer, og tekstuniverset stråler af ærlighed og den ægte danske hygge. Med en lyd, der er inspireret af klassisk hiphop blandet med salsarytmer, jazzharmonier og pop hooks, maler Klostermand et oprigtigt billede af en ung knægt, der prøver at finde sin vej i det store liv.