Kom Vi Løber — i Budolfi Kirke

04.11.21 kr. 75 inkl. gebyr Start: 20:00 Døre: 19:30

Studenterhuset Aalborg og Studenterpræsterne er utroligt stolte af at kunne præsentere Kom Vi løber som duo-opsætning — og så endda i Budolfi Kirkes smukke rammer.

Vi er særdeles glade for igen at præsentere denne koncert, da forrige koncertdato desværre blev aflyst pga. sygdom.

————————————— Døre: 19:30 Koncertstart: 20:00 Entré: 75 kroner (inkl. gebyr) —————————————

Lone Slot Nielsens soloprojekt KOM VI LØBER debuterede i 2019 med albummet ”Sct. Hans”. Med en nærværende vokal, legende danske tekster og skæve guitartemaer, giver hun elektronisk indierock et frisk skud fra hoften. Siden har hun med sit liveband spillet en række koncerter og festivaler over hele landet.� Den 8. maj 2020 udkom singlen "Hendes Ansigt" skrevet med udgangspunkt i et digt af Jørgen Leth fra 1968 og produceret af Lone i samarbejde med Aske Bode. Singlen fik en flot modtagelse med playlisting på P6 Beat og meget positive anmeldelser fra bla. GAFFA, GF Rock, Bands of Tomorrow, Good because Danish og Musik Mig Blidt. Henover sommeren blev den et regulært radiohit og er nu det mest spillede nummer på P6 Beat i hele 2020. Næste single "Bruger Ikke At Danse" udkom 11. september og er ligeledes playlistet på P6 Beat.