Jonny Hefty & Jøden fejrer 25 års rapmakkeri med Balkan-brag
DU BEHØVER IKKE AT VÆRE STUDERENDE FOR AT KØBE BILLET
TILLYKKE JONNY HEFTY & JØDEN
De 2 gamle drenge har rappet og rullet sammen i 25 år.
Det er så yndigt at følges ad og sådan et sølvbryllup skal selvfølgelig fejres - ikke med et morgengrimt hornorkester, æresport og lange sange med omvendt ordstilling.
Næ nej de rappende sølvræve har slået pjalterne sammen med det hæsblæsende Balkan-band TAKO LAKO som tilføjer sigøjner-inspirerede toner og sprudlende energi til abekongernes bagkatalog.
DJ Static lægger bunden med hårdtslående beats og scratch og du er hermed inviteret til en eksplosiv blanding af syredryppende gypsy beat og go' gammel dansk rap.
Support Klostermand
Klostermand er en rapper fra den Nordjyske muld som prædiker at være sig selv, uanset om det er kikset eller ej. Manden bag projektet, Jens Munk, brænder for den smukke natur og suveræne stilhed som livet på landet bringer, og tekstuniverset stråler af ærlighed og den ægte danske hygge. Med en lyd der er inspireret af klassisk hiphop blandet med salsarytmer, jazzharmonier og pop hooks, maler Klostermand et oprigtigt billede af en ung knægt der prøver at finde sin vej i det store liv.