HUGORM

13.11.20 Kr. 290 inkl. gebyr Start: 18:00 Døre: 17:30 Store sal

Studenterhuset er særdeles stolte af at præsentere Simon Kvamm's nye gruppe; Hugorm!

——————————

  1. Koncert: Entré: 290 kr (inkl. gebyr) Døre: 17:30 Koncertstart: 18:00 —
  2. Koncert — UDSOLGT: Entré: 290 kr (inkl. gebyr) Døre: 21:00 Koncertstart: 21:30 ——————————

OBS! For at kunne overholde gældende krav til koncerter og for at det skal blive en god koncertoplevelse for alle, bliver der to koncerter med HUGORM d.13 november. Begge koncerter, henholdsvis kl.18.00 og kl.21.30, gennemføres som planlagt for et siddende publikum. Dørene åbnes kl.17.30 og igen kl.20.45. I vil få anvist en plads når i kommer, og vi vil så vidt det er muligt tage hensyn til at nogle af jer gerne vil sidde sammen i mindre grupper. Imellem de to koncerter vil alle kontaktflader, stole med mere blive desinficeret. Vi vil selvfølgelig løbende tilpasse os COVID19 situationen og sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Har du spørgsmål så ring til Studenterhusets kontor: 31410474 (kl. 09-15.00) eller skriv: kontoret@studenterhuset.dk —————————— Den 24. januar udgav HUGORM sin debut EP: ”FOLK SKAL BARE HOLDE DERES KÆFT”, og stod foran to debutkoncerter i marts som begge blev udsolgt på et par timer, samt en festivalsommer med shows på bl.a. Roskilde Festival, Northside, Heartland og Smuk, som alt sammen gik i stykker grundet nedlukningen. Bandet har i stedet brugt tiden på at lave endnu mere ny musik, og glæder sig til at spille det live på landets spillesteder til efteråret på den landsdækkende ”KOM VI FLYGTER” tour. Publikummer der har købt billetter til de to udskudte koncerter i marts måned er gyldige til hhv. Hanstholm Hallen 23. oktober og Den Grå Hal 28. november. HUGORM er blevet til som et lystdrevet producer-projekt i Klitmøller Cold Hawaii, hvor de tre tilflyttere Simon Kvamm, Morten Gorm og Árni Bergmann Jóhannson opdagede, at de delte den samme trang. En trang til at ventilere deres skråt-op-fingre i musik. Morten havde lavet en ordentlig bunke instrumental-skitser; midt om natten mens hans familie lå og sov, sad han på sit badeværelse med høretelefoner på og lod sin guitar brække sig ind i ”Garageband” på computeren. Skitserne blev til den spæde start for hugormen, der snart voksede sig større og stærkere, som de tre mødtes over musikken og begav sig dybere ned i, hvad denne hugorm egentlig var for en størrelse. Efter stor efterspørgsel på at opleve den sjælerensning og maskingeværssalve af indestængte tanker, HUGORM kan beskrives som, ser vi frem til endelig at kunne opleve HUGORM – live. ”Det handler om at rase ud, rense ud og ikke mindst spasse ud”, som frontmand Simon Kvamm siger.