Hollow Ship

29.03.25 - Koncerten er afviklet Support: Fox Paloma Genre: Rock 70,- inkl. gebyr Start: 21:00 Døre: 20:30 Lille scene 1. sal

Vi er glade for at præsentere Hollow Ship på Studenterhuset!

DU BEHØVER IKKE AT VÆRE STUDERENDE FOR AT KØBE BILLET

Dette er en plus one-koncert, og derfor kan du med gyldigt studiekort invitere én ekstra gæst med på din koncertbillet

Hollow Ship fra Göteborg har skabt sig et navn med store ambitioner og en helt særlig musikalsk vision. Inspireret af 60’ernes lydbillede – tænk tidlig Pink Floyd – formår de at trække tråde til fortiden uden at stå fast i den. I stedet bruger de inspirationen som et kompas til at udforske nye musikalske horisonter. Som en af de mest markante aktører på den svenske psykedeliske rockscene sejler Hollow Ship mod fremtiden med en lyd, der udfordrer tid og rum. Deres musik er en rejse uden klare grænser eller enkle definitioner – en oplevelse, der både fascinerer og forfører.

Support: Fox Paloma

Fox Paloma surfede ind på den danske musikscene i 2022 med en drømmende 60’er psychpop og en omfattende turné. Siden har trioen spillet i både Tyskland og Sverige og udforsket det akustiske format. Med beatleshår, chelsea-støvler og en lyd som fra en pladespiller har de vist deres kærlighed til sen-60’ernes univers. I 2025 er de klar til at bryde rammerne, blande genrer og lade deres egen lyd og personlighed træde endnu tydeligere frem.

Fox Paloma består af: Jake Gardiner Linus Holst Rasmus Holst Phillip Fischer