Vi er glade for at præsentere Heathe på Studenterhuset
Dette er en plus one-koncert, og derfor kan du med gyldigt studiekort invitere én ekstra gæst med på din koncertbillet
DU BEHØVER IKKE AT VÆRE STUDERENDE FOR AT KØBE BILLET
Kom med til fest på kanten af undergangen, når HEATHE åbner op for deres kulsorte univers, hvor håndspillet klubmusik og nu-metal smelter sammen med højstemt gospel og free jazz.
Med udgangspunkt i dissonans og endeløs repetition fremmaner gruppen massive og overvældende soniske vægge af rumklangstunge og metallisk klingende støjkollager, hvor desperation, højfrekvent ekstase og aggressive energiudladninger giver genklang i et uendeligt mørke.
På scenen udfolder gruppen sig som et 6-mand stort orkester, hvor strygere, blæsere, strenge, elektronisk slagtøj og hjemmebygget percussion maler tranceinducerende, massive og bjergtagende lydfl ader hvor evighed og nutid smelter sammen i en udmattende og nærmest ceremoniel oplevelse.
HEATHE har siden 2016 hensat publikummer i ekstase med deres overvældende liveoptrædener og svært defi nerbare udgivelser. I 2025 er de aktuelle med deres anden fuldlængdeudgivelse, Control Your Heart's Desire for Freedom (Empty Tape), hvor et harmdirrende kaos af aggressiv polyrytmik, kakofonisk støjrock og messende mantraer varsler om verdens undergang.
Support: csx
csx er Lissabon-fødte Henrique Carvalho Lopes, nu baseret i Aalborg. Med inspiration fra alt fra J-pop og footwork til ambient og downtempo skaber csx lyduniverser, hvor det hverdagslige møder det himmelske, og uventede drejninger føles naturlige.
I 2024 udkom debut-EP’en Engine of Expression, fulgt af mixtapen i humbly deny your eccojams, en hyldest til plunderphonics og tidlig vaporwave. Lige nu arbejder csx på næste solo-projekt, der udforsker endnu dybere, immersive lydverdener.