Hans-Joachim Roedelius

19.09.20 Support: Sofie Birch Kr. 120 inkl. gebyr Start: 20:00 Døre: 19:30

Vi er stolte af at præsentere en af de helt store skikkelser i tysk elektronisk musik og krautrock, Hans-Joachim Roedelius!

—————————————— Lørdag d. 19 september Lille scene, 1.sal (Stargate) Entré: 120,- Koncertstart: 20.00 Døre: 19.30 ——————————————

ALICE fejrer i samarbejde med TAPE og Studenterhuset Aalborg det dansk-tyske kulturelle venskabsår 2020 (DD2020) ved at bringe visionære tyske kunstnere rundt i Danmark, hvor de ikke kun møder det danske publikum, men også danske musikere, da hver aften også byder på et dansk act. Vi er stolte af at præsentere en af de helt store skikkelser i tysk elektronisk musik og krautrock, Hans-Joachim Roedelius (Cluster, Harmonia og Eno), når han opfører ambient-bårne soloset til tre sjældne danske koncerter.

Det er ingen overdrivelse at kalde Hans-Joachim Roedelius en levende über-legende. Den nu 85-årige tyske komponist og elektroniske musiker, som the Chicago Sun-Times meget rammende har beskrevet som “20th Century music’s best kept secret”, var allerede siden 1970’erne pioner på den progressive krautrock-scene og nøglefigur i lyden af efterkrigstidens moderne Tyskland. Samtidig har han gennem tiden været massiv inspiration for resten af Europa og verdens elektro-musikalske historie.

Hans-Joachim Roedelius er født i Berlin i 1934. Hans vej til den moderne kunst- og musikscene var langtfra lige, men omfattet af en temmelig utrolig historie - fra sit virke som barneskuespiller i den tyske UFA filmindustri, til heftige krigsår med familiens flugt fra Berlin i 1943 og tvungen værnepligt i Hitler Jugend, endnu en flugt og endda et fængselsophold. Efter en rodløs efterkrigstid med bopæle i hele Europa, landede Roedelius endelig som freelancekunstner med avantgarde som sit fokus, og var medstifter af Berlins første free art studie Zodiak Arts Lab i 1967.

Siden har Roedelius udfoldet sig på den tyske og internationale kraut- og elektroniske scene og grundlagt grupper som Human Being, Kluster, Cluster, Harmonia, Tempus Transit og Lunzprojekt. Han har medvirket på over 160 albums og 1600 værker, enten som solist eller i bandsammenhæng, og har krydset musikalske klinger med bl.a. Brian Eno, Holger Czukay og Dieter Moebius. I 2015 gæstede Roedelius Jazzhouse i selskab med Michael Rother (Neu!). Vi er mildest talt stolte af at kunne præsentere Hans-Joachim Roedelius igen til efteråret, når han opfører ambient-bårne soloset til tre sjældne danske koncerter.

Sofie Birch

Drømmende ambiente kompositioner, reallyde og elektronisk hardware forenes som fyldige lydlige kollager i Sofie Birchs milde minimalistiske musik. Den elektroniske musiker og lyddesigner, der også har sin egen podcast-serie på MMH Radio, høstede sidste år flotte roser hos Pitchfork for sit album “Island Alchemy” (Constellation Tatsu, 2019). Sofie Birch er efterhånden lidt af en favorit på ALICE. Hun spillede en smuk koncert i Sankt Johannes Kirke som en del af ALICE Spectacle 2019 og har netop gæstet ALICE Summer Series, hvor hun åbnede koncertrækken med sin nye EP "Themes For A Better Tomorrow Vol. II 'Hidden Terraces' ". “Det er klart og sart. Og hendes musik lægger på fineste vis op til dybdelytning og eftertænksomhed”, skrev Information. Vi glæder os til at præsentere Sofie Birch endnu en gang når hun spiller som support til Roedelius. Koncerten er en del af en fælles koncertserie præsenteret af ALICE, Tape og Studenterhuset Aalborg under det dansk-tyske kulturelle venskabsår 2020. Med afsæt i de dybe historiske bånd mellem Danmark og Tyskland skal det kulturelle venskabsår i 2020 videreudvikle og intensivere det gode samarbejde mellem vores to lande og sætte et internationalt eksempel for fredelig og fremadskuende sameksistens i det 21. århundrede.

In English

The amazing sound-world of Hans-Joachim Roedelius will be presented at ALICE, TAPE and Studenterhuset Aalborg in collaboration with Goethe Institut. The 85 year old living legend, still going strong, has been among the pioneers of experimental electronic and ambient music for decades and has had a huge impact on musicians of all ages, all over the world. Roedelius is best known for being a founding member of Cluster, Harmonia and more.

Youtube https://youtu.be/FbUDvhd-uNc https://youtu.be/Ls2W0waMo8A