Fribytterdrømme

23.11.18 Support: Danske Spor 120 + Gebyr Start: 21:00 Døre: 20:30

Det har været et begivenhedsrigt år for den danske rocksekstet Fribytterdrømme. Et besøg på den norske branchefestival by:Larm var blot startskuddet på et hektisk 2018, der senere bød på optrædener på blandt andet SPOT, Heartland, Smukfest og Roskilde Festival. I fælles front med De Underjordiske leverede de på sidstnævnte en kæberasler af en koncert på Avalon-scenen lørdag nat foran et stort publikum.

Nu vil de gerne sige tak til alle deres trofaste fans, men også til nye tilhængere, der alle sammen har været med til at gøre hver og en af sommerens koncerter til omvæltende oplevelser for et beæret Fribytterdrømme.

Efterårets kommende minitour vil derfor også blive sidste mulighed for at opleve Fribytterdrømme live i år og et godt stykke ud i fremtiden, da de allerede nu sidder inde med et stort antal sange, der blot venter på at materialisere sig til et nyt udspil fra gruppen.