Filosofisk Arena - Ytringsfrihed & krænkelse i en digital tidsalder
DU BEHØVER IKKE AT VÆRE STUDERENDE FOR AT DELTAGE
I løbet af efteråret vil Studenterhuset lægge lokaler til en række oplæg og debataftener, under navnet Filosofisk Arena. Alle events vil have fokus på filosofiske, eksistentielle og samfundsmæssige forhold. Målet med aftenerne er at udveksle ideer og gøre hinanden klogere, ikke at vinde debatter. Aftenerne vil være kurateret af Martin Romulo fra Anvendt Filosofi (AAU).
Filosofisk Arena er en arena for fri tænkning. Filosofi i sin grundbetydning betyder kærlighed til viden. Ligegyldigt, hvilken slags viden det end måtte være, kan det aldrig skade vide mere. Vi som mennesker lærer af hinanden, i medgang og i modgang. Med Filosofisk Arena vil vi være med til at vise at den bedste måde at udvikle sig på er gennem en sund og rask dialog, og at vi alle altid kan blive klogere.
Ytringsfrihed & krænkelse i en digital tidsalder
I denne udgave af Filosofisk Arena vil vi tale om ytringsfrihed i 2025 - i en digital tidsalder fyldt med sociale medier. Med udgangspunkt i cancel culture, politisk korrekthed og hate speech vil vi takle et emne, som langt fra er nemt, men ikke desto mindre nødvendigt at snakke om. Vi vil tale om om ytringsfrihed er absolut. Hvornår er tale en handling, der sårer/udelukker - og er tale i stand til at udøve skade eller ej?
Ifølge filosoffen John Stuart Mill var afvisningen af en anden persons argument eller benægtelse af at høre den anden an, det samme som at give dem mere magt og ret i deres antagelse. Han mente at, uanset om man har ret eller ej, har man retten til at ytre sin mening. På den anden side mener retsfilosoffen Jeremy Waldron, at alle burde have ret til at gå gennem sin hverdag, uden at blive intimideret af hate speech.
Vi vil i denne udgave af Filosofisk Arena se på begge sider af denne sag, og forhåbentlig lære noget nyt og blive klogere på et emne som er utroligt præsterende i nutidens samfund.