YEK: Mohammad Reza Mortazavi & Burnt Friedman

17.09.20 - The concert has been completed Support: Sortlegeme Kr. 100 inkl. gebyr Starting: 20:00 Doors: 19:30

YEK: Mohammad Reza Mortazavi & Burnt Friedman (DE/IR)

—————————— Entré: 100 kroner Døre: 19:30 Koncertstart: 20:00 ——————————

ALICE, TAPE og Studenterhuset Aalborg fejrer i samarbejde det dansk-tyske kulturelle venskabsår 2020 (DD2020) ved at bringe visionære tyske kunstnere rundt i Danmark, hvor de ikke kun møder det danske publikum, men også danske musikere, da hver aften også byder på et dansk act. Glæd dig til mødet med den enestående duo YEK bestående af den elektroniske troldmand Burnt Friedman og den iranske mesterpercussionist Mohammad Reza Mortazavi.

Skæve, cykliske rytmer danner grundstenen i YEKs ekstatiske og minimalistisk trippede musik. På den persiske håndtromme, tonbak, brillerer Mortazavi med en ekstrem akustisk spændvidde, der fusionerer symbiotisk med Friedmans polyrytmiske glitches i en subtil vekslen mellem repetition og improvisation. Resultatet er en musik, der ikke blot forener persisk og tysk kultur, men også skaber bro mellem ældgamle rytmer og futuristiske klange i et nærmest mystisk og tranceskabende møde.

Burnt Friedman har huseret på den elektroniske scene siden 80’erne med sine utrættelige udforskninger af rytmiske strukturer, traditioner og grænser. Blandt Friedmans mange musikalske samarbejder tæller flere fabelagtige udgivelser med CAN-trommeslager, Jaki Liebezeit, ligesom han har samarbejdet med David Sylvian.

Den iranske mesterpercussionist Mohammad Reza Mortazavi, som er bosat i Tyskland, har med sine utrolige fingerfærdigheder sat helt nye standarder for de persiske instrumenter, tonbak og daf. Mortazavi har optrådt for dansende festivalgængere på blandt andet Global Copenhagen, Roskilde Festival og WOMAD Festival såvel som i prestigefyldte koncertsale som Berliner Philharmoniker. Som tv-kanalen ARTE udtrykte det, “…kan man nemt få indtryk af, at han ikke har blot to men mindst seks hænder.”

I 2017 udsendte duoen den roste EP, der slet og ret hed “YEK”. Den følger de nu op på med ny udgivelse - “YEK 2” - som netop er udkommet og byder på flere mesterlige rytmeudforskninger. At duoen også live er et enestående bekendtskab fik vi at opleve, da de gæstede ALICE i 2018. Nu får både Aalborg, Aarhus og København glæden, når YEK tager på tour i forbindelse med DD2020. Alle koncerter vil også byde på et dansk navn, som offentliggøres senere.

  • Support: SORTLEGEME
    SORTLEGEMEs værker har, i løbet af årene, omfavnet alt fra dunkle techo- og acid-rytmer, til samples af traditionel folkemusik/instrumenter, over blide og æteriske ambientpasager, samt insisterende støjtæpper. Uanfægtet af retning de bevæger sig i er SORTLEGEMES lydbilleder altid dragende og interessante.

YEK - Mohammad Reza Mortazavi & Burnt Friedman

  1. september: Studenterhuset Aalborg
  2. september: TAPE
  3. september: ALICE

Koncerten er en del af en fælles koncertserie præsenteret af ALICE, Tape og Studenterhuset Aalborg under det dansk-tyske kulturelle venskabsår 2020. Med afsæt i de dybe historiske bånd mellem Danmark og Tyskland skal det kulturelle venskabsår i 2020 videreudvikle og intensivere det gode samarbejde mellem vores to lande og sætte et internationalt eksempel for fredelig og fremadskuende sameksistens i det 21. århundrede.