While I Wonder + Frederik Damkaer

12.11.20 Kr. 50 inkl. gebyr Starting: 20:00 Doors: 19:30

Studenterhuset Aalborg er glade for, at igen kunne byde velkommen til While I Wonder, som denne gang medbringer Frederik Damkaer.

—————————— Entré: 50,- inkl. gebyr Døre: 19:30 Koncertstart: 20.00 ——————————

While I Wonder vil gerne være et lindrende lydlandskab, man kan have med sig på sin rejse gennem dette forunderlige liv.

While I Wonder udgiver i 2020 sange fra EP-albummet ”Finding Ourselves”. Et album, der udspringer af en periode, hvor bandet eksperimenterede med sin lyd – og endte med at finde sig selv i genrebetegnelsen ”calm indie pop/folk”. Lyden er præget af akustiske, håndspillede instrumenter og vokal. Sangene er i melankolsk folk-poppede strøg, men altid med optimistiske perspektiver og til tider en energi fra både jazz- og rock-udtryk. ”Finding Ourselves” er også den tematiske titel, da albummet lyrisk kredser om personlige erkendelser og ståsteder.

Albummet er produceret i samarbejde med den anerkendte producer Mads Bjørn (kendt for Teitur, Lis Sørensen, Carpark North m.m.)

Den danske sangskriver Frederik Damkaer drager ud på Folk-scenen med et solidt greb om den rustikke instrumentering og et talent for melodisk fortælling. Bandet vækker historierne til live med fængende rytmer, akustiske guitar-motiver, ambient el-guitar og klaver og kor, der omfavner Frederik Damkaers fornemmelse for at beskrive både de store følelser, de subtile følelser. Historier der trækker på inspiration fra musikalsk-slægtede ånder som Passenger, The Lumineers og Mumford & Sons.

I september 2018 udgav Frederik Damkaer sit debutalbum 'Like Father Like Son'. En samling af sange der beskæftiger sig med familieliv, det at vokse op, de historier du bærer gennem livet og dem du bliver fortalt, mens du følger med livet. Det er et album, der tager dig gennem et amerikansk roadtrip, bekymringer og refleksioner på fremtiden, tabt kærlighed og eventyr.