Seven Sessions — Quarantine Beats pt. 2

31.07.20 FREE Starting: 20:00 Doors: 15:00

Vi er henrykte over at præsentere Seven Sessions! Et nyt fredagskoncept med fantastisk musik og poesi, der løber de næste syv fredage.

I samarbejde med en række særdeles dygtige samarbejdspartnere, præsenterer vi de syv sessions — med kultur, der spænder ganske bredt. Det hele er præsenteret under samme paraply, da vores sessions både skal imødekomme personer med kendskab til det enkelte univers, men ligeledes tiltrække nye interesserede sjæle.

Alle fredagene indledes med hyggelig stemning og særdeles gode priser i baren fra kl. 15.00. Nyd eksempelvis en iskold fadøl (0,5l Royal Pilsner) til små 15 kroner! Alle koncerter starter som udgangspunkt kl. 20.00.

Alle sessions er ganske GRATIS, men vi har fortsat corona-limiteret plads, så kom i god tid, da vi kun kan lukke 70 personer ind.

Quarantine Beats er en duo bestående af bassist, Sebastian Almind og trommeslager, Matias Fischer. Duoen producerer instrumentale beats indenfor Hiphop & jazz genrerne. Deres musik indeholder masser af skæve rytmer, jazzede harmonier og fængende samples, der i sammenspil med det jordnære og repetitive groove sørger for at lytteren både bliver udfordret og underholdt.

Duoen gør stor brug af samples og har stærke rødder i Old School Hip Hop, moderne jazz og elektronisk musik.

Man kan forvente en aften med masser af Hiphop og god stemning! Alt lige fra afslappende instrumentale beats til eksplosive bangers med live rap.

Duoen medbringer en lokal musiker og en rapper fra den århusianske undergrund.