Impro Fauna Matiné: Yes Deer feat. Erik Lunde Michaelsen og Peter Parmo - PÅ ARTBREAK HOTEL

20.03.22 - The concert has been completed Kr. 50 inkl. gebyr Starting: 15:00 Doors: 14:30
  • ——————————————
  • Døre: 14.30
  • Koncertstart: 15.00
  • Entré: 50,00 kr. (inkl. gebyr)
  • ——————————————

Meutiviti, Artbreak Hotel og Studenterhuset har slået pjalterne sammen for at lave en søndag I improvisationens tegn når Skandinaviske Yes Deer slår dørene ind i lokalet på Danmarksgade, sammen med de lokale kræfter Erik Lunde Michaelsen og Peter Parmo. Programmet vil bestå af en koncert med Yes Deer efterfulgt af en impro session hvor Lunde og Parmo tilslutter sig trioen. *Impro Fauna er et musikalsk bæredygtighedsprojekt, der har som mål at rejse skov I Region Nordjylland.

Det skal foregå ved afvikling af koncerter, hvoraf en hvis procentdel af billetsalget skal gå til at køb af én Kvm. skov pr. solgt billet. Arrangementerne skal afholdes på Artbreak Hotel, Huset i Hasserisgade, Studenterhuset, Center For Dansk Jazzhistorie og 1000fryd, og vil være kurateret af Erik Lunde Michaelsen, som er formand for foreningen Meutiviti.

Selve arrangementerne skal foregå så bæredygtigt som muligt, og vil derfor foregå akustisk, så der vil blive brugt så lidt elektricitet som omstændighederne tillader. Der vil desuden være sparsom belysning. Der vil ikke blive trykt unødigt papirmateriale i forbindelse med arrangementerne.

Musikken der vil blive afviklet til disse arrangementer vil blive præsenteret af Foreningen Meutiviti, og vil være frit improviseret deraf navnet IMPRO FAUNA. Meutiviti har eksisteret siden 2012, og har afholdt en årlig festival i Aalborg, med jazz og avantgarde musik.

Yes Deer er en tordnende og hyper ekspressiv free jazz trio. Lyden af celler i ekstase, og et kollektivt fysisk momentum der i højere grad sigter efter libidoen end intellektet, og tager et hypnotiserende tag i lytteren. Trioen Yes Deer blev skabt i 2011 og har siden udgivet de tre albums "The Talk of Tennis" (2014), "Get Your Glitter Jacket" (2016) og "Gloss" (2018) og har turneret omfattende i Europa, Nord Amerika og Japan.

Line-up Yes Deer: Karl Bjorå – Guitar (Owl, Megalodon Collective, Emmeluth’s Amoeba) Signe Emmeluth – Saxofon (Emmeluth’s Amoeba, Mudskipper, OWL) Anders Vestergaard – Trommer (Girls in Airports, Evan Parker, Lotte Anker)

Erik Lunde Michaelsen trompetist, improvisator og frontmand for ImproFauna*, som netop har vundet DMA jazz for året koncertoplevelse. Peter Parmo spiller bas med sønderjyske Rikke Thomsen, KaWa og utallige andre projekter. De har spillet rock og noise i forskellige konstellationer siden 2015.