AYJO

11.05.22 - The concert has been completed - 11.05.22 Kr. 55 inkl. gebyr Starting: 20:00 Doors: 19:30

Glæd dig til at opleve Aalborg Youth Jazz Orchestra!

  • Døre: 19.30
  • Koncertstart: 20.00
  • Entré: 55,00 kr. (inkl. gebyr) / fri entre med gyldigt studiekort

Gør jer klar til et brag af en musikalsk oplevelse, når Aalborg Youth Jazz Orchestra under ledelse af Anton Langdahl spiller musik af gruppen Mezzoforte. I foråret 2022 kan man opleve ungdomsbigbandet Aalborg Youth Youth Jazz Orchestra til en række koncerter med titlen “AYJO Plays The Music Of Mezzoforte”. I en hyldest til den spektakulære islandske funk-jazzfusionsgruppe Mezzoforte spiller og fortolker orkesteret gruppens musik gennem bigband-genrens unikke univers.

Musikken er arrangeret til bigband af den unge trombonist Anton Langdahl, som til daglig selv spiller med i orkesteret. Nu står han som arrangør og dirigent foran orkesteret. Koncerten er et unikt møde mellem et traditionel bigband og Mezzofortes eksperimenterende fusionsmusik. De fængende melodier, stærke grooves og karakteristiske blæser-rifs og soli skaber den forrygende musik, der kendetegner Mezzoforte. Gruppen har mange udgivelser – blandt andre sangene Rockall, Spring Fever, Nightfall og Daybreak. Særligt kendt er instrumentalnummeret Garden Party fra albummet Surprise Surprise, som ramte toppen af de britiske hitlister i 80’erne.

Om AYJO: Aalborg Youth Jazz Orchestra er et nyt ungdomsbigband i Aalborg. Orkesteret består hovedsageligt af byens unge musikere fra de forskellige musikuddannelser i Aalborg. Orkesteret er et ungt ambitiøst bigband med musikere i alderen 18 - 28 år, som ønsker at skabe et rum, hvor unge musikere kan mødes og spille sammen på tværs af forskellige musikmiljøer. Og hvor jazzmusik og improvisation er i centrale elementer i udviklingen af den enkeltes teknik og den fælles klang.

Orkesteret har til formål at styrke byens blomstrende jazzmiljø og samtidigt videreudvikle bigbandgenren blandt unge, som i forvejen er interesserede i bigbandmusik. Projektet giver unge jazzmusikere en enestående mulighed for at prøve kræfter med bigbandmusik på højt niveau.