CS Nielsen og The Land Band - Dobbelt releasekoncert

08.12.23 - Koncerten er afviklet Genre: Rock 80,- inkl. gebyr / +1 Start: 21:00 Døre: 20:30 Lille scene 1. sal

Gotisk Americana møder mørk countryrock - Dobbelt album-release m. CS Nielsen og The Land Band

DU BEHØVER IKKE AT VÆRE STUDERENDE FOR AT KØBE BILLET

Dette er en plus one-koncert, og derfor kan du med gyldigt studiekort invitere én ekstra gæst med på din koncertbillet.

CS Nielsen er en Mørk og stemningsfuld Americana med et dragende, mytologisk tekstunivers

Den danske sanger, sangskriver og guitarist CS Nielsen spiller sitrende og atmosfærisk Americana, der er spundet omkring personlige livshistorier, intime øjeblikke og dyb mytologi. CS Nielsen inviterer publikum ind i et univers, hvor musikken og lyrikken både er smertefuld og lutrende. Sangene vidner om en musiker og sangskriver, der er tunet perfekt ind på sin kanal. Der veksles mellem eksistentielle og åndelige fikspunkter på livets landevej: længsel, savn, ansvar, afmagt, tvivl, tro, håb, kærlighed og død. Musikken er enkel og melodiøs. Til december udgiver CS Nielsen sin nye plade ’Better Times’ og spiller en række releasekoncerter. Albummet er produceret af guitaristen og produceren Johnny Stage og indspillet i CS Nielsens barndomshjem på Samsø. Sangene på ’Better Times’ fremmaner en intens og intim stemning og der er tale om CS Nielsens mest personlige album til dato. ’Better Times’ udkommer digitalt d. 17. november og på vinyl d. 8. december på KØRFIRS RECORDS på CD, vinyl og limited-edition vinyl-udgave. Live akkompagneres CS Nielsen af Michael Lund på dobro, lapsteel, Omnichord, - Johnny Stage på kor, el-guitar, el-mandolin, glockenspiel, Fender VI og Johannes Gissel på trommer.

The Land Band spiller countryrock der runger af atmosfære og slipper følelserne fri.

The Land Band skaber musik i bredformat. De kombinerer det følelsesfulde med den mere rockende del af genren. Spiritualitet og forsoning er omdrejningspunktet i bandets musikalske univers og de er ikke berøringsangste over for det storladne og det højstemte. På samme tid er The Land Bands sange fyldt med små poetiske og skæve detaljer, der leder tankerne hen på alt fra Tom Waits til Neil Young.

I 2020 udgav bandet deres debutudgivelse LAND. Side33 udråbte pladen til ’Årets vinyludgivelse” og udgivelsen blev samme år nomineret til tre Gaffapriser.

I 2023 følger de op med deres andet album, der blot lyder titlen SEA. Ikke overraskende er havet omdrejningspunkt for en udgivelse, der kommer omkring både klimakriser og Corona-isolation. Helt centralt for sangene på pladen, så skaber de et stemningsfuldt univers, hvor havet tjener som det store udtryk for menneskets bølgende og overvældende sindstilstande, fra det mørke vand til den frådende brænding.

The Land Band drager på tour med det nye album i 2023-2024 og optræder på en række spillesteder og festivaler landet over.

The Land Band består af nogle af Danmarks mest garvede musikere inden for folk, rock og country-genren. Christen Brunsgård (Elevatorfører) spiller rytmeguitar og synger, Klaus Møller (Elevatorfører, Fløjl) spiller leadguitar, Henrik Poulsen (Peter Sommer, DeSoto Caucus) spiller bas, Tobias Lange (Cancer, Wynona) spiller trommer, Palle Hjort (Poul Dissing, Savage Rose) spiller orgel og Rasmus Skov (The Consolation) spiller pedal stee