Barselona

12.04.19 135 + gebyr Start: 21:00 Døre: 20:30

Barselona er historien om et ungt DIY-band, som på rekordtid blev et af de mest lovende navne på den danske musikscene med koncerter på Smukfest og Roskilde Festival inden for deres første leveår.

Siden er det kun gået fremad for duoen, og deres energiske men inderlige livekoncerter er blevet et varemærke. På Spot Festival 2018 fik det unge band 5-stjernede anmeldelser over hele linjen og GAFFA’s læsere stemte deres koncert ind som den næstbedste koncert på alle landets festivaler i sommeren 2018.

Barselona udgav den 21. september deres seneste single 'Fra Wien Til Rom', der har været i heftig rotation på P3 og P6. Med den nye single åbner Barselona op for et nyt kapitel, hvor man tydeligt kan mærke, at bandet har udviklet sig til at være et af de absolut stærkeste nye navne herhjemme.