BAEST + Special Guest: Dawn of Demise + Nakkeknaekker

10.12.22 Kr. 240 inkl. gebyr Start: 20:00 Døre: 19:30

BAEST tager på tour rundt i landet og rammer Studenterhuset til december!

  • Døre: 19.30
  • Koncert: 20.00
  • Entré: 240,00 kr inkl gebyr

BAEST tager på tour rundt i hele Danmark med special guests Dawn of Demise og support Nakkeknaekker. Ovenpå udgivelsen af den anmelderroste og bedst-sælgende EP ’Justitia’ drager BAEST på en længere tour i Danmark, Tyskland og Sverige. Det har været en tradition i siden 2017 at slutte året af med et BAEST show – og denne gang holder de traditionen i hævd med en decideret Necrofest tour.

BAEST fra Aarhus har på succesfuld vis etableret sig selv som landets største ekstrem-metalband i de seneste år. Med dybe rødder i klassisk lige-ud-af-landevejen dødsmetal, som den blev skabt af genre-legender som Dismember, Entombed, Morbid Angel, Death og Bolt Thrower, har bandet siden dannelsen i 2015 udviklet sig fra et hjemligt undergrundsfænomen til et anerkendt internationalt turnerende act, som er blevet håndplukket til tours med bl.a. Abbath (Immortal) i 2018 og Decapitated, Aborted og Entombed AD i 2019. Ligeledes har bandet efterladt publikum begejstrede og sultne på festivaler som Summer Breeze, Roskilde Festival og ikke mindst Copenhell i 2022, hvor bandet spillede deres største og nu legendariske koncert foran hele festivalens ekstatiske metal-fans.