AYJO X DYJO

04.12.26 Genre: Jazz 60,- + gebyr / Gratis for studerende og unge u. 18 Start: 19:30 Døre: 19:00 Store sal

Glæd jer til AYJO x DYJO på Studenterhuset!

DU BEHØVER IKKE AT VÆRE STUDERENDE FOR AT DELTAGE

AALBORG YOUTH JAZZ ORCHESTRA: HØJSKOLESANGE FOR BIGBAND 2026 Aalborg Youth Jazz Orchestra vender tilbage med ”Højskolesange for Bigband”, hvor sange fra Højskolesangbogen bliver fortolket i arrangementer for bigband med inspiration fra den nordiske jazzscene. Publikum kan opleve kendte melodier foldet ud med blæsere, improvisationer og nye harmonier, hvor fællessange og højskoletradition møder klange fra moderne jazz og bigbandmusik. Musikken bevæger sig mellem det nære og det storladne og giver nyt liv til sange, mange kender fra fællessang og den danske sangtradition. Projektet tager udgangspunkt i melodier, der gennem generationer har været en del af den danske sangtradition, men placerer dem i en ny musikalsk sammenhæng. Resultatet er koncertoplevelser, hvor genkendelige sange møder nye arrangementer og et moderne orkesterudtryk. ”Højskolesange for Bigband” er en videreudvikling af et tidligere AYJO-projekt og vender tilbage i en ny udgave med nye musikere og nye fortolkninger. Aalborg Youth Jazz Orchestra er støttet af: Aalborg Kommune, Statens Kunstfond, Den Jyske Kunstfond, Gudrun og Palle Mørchs Mindefond, William Demant Fonden.

DANISH YOUTH JAZZ ORCHESTRA: NORDIC IMPRESSIONS Foto: Mathias Bak Larsen Til denne koncert kan man opleve Danish Youth Jazz Orchestra under titlen ”Nordic Impressions”. Denne gang retter orkestret blikket mod den nordiske bigbandtradition og den særlige lyd, der gennem årtier har udviklet sig i Danmark, Norge, Sverige og resten af Norden. På programmet er musik af blandt andre Lars Møller, Geir Lysne, Jakob Buchanan, Jon Balke og Bengt Hallberg – komponister og arrangører, der på hver deres måde har været med til at forme en skandinavisk lyd i den moderne jazz og bigbandmusik. Den nordiske bigbandtradition trækker både på den amerikanske jazzarv og på et særligt skandinavisk tonesprog. Her mødes det kraftfulde og rytmiske med det åbne, melodiske og klanglige – fra svensk jazztradition til nyere dansk og norsk bigbandmusik. Koncerten bliver således en rejse gennem forskellige generationer og udtryk i den nordiske jazz. Danish Youth Jazz Orchestra er et fremadstormende ungdomsbigband på den danske jazzscene. Orkesteret består af regionens spirende talenter på vej frem i det danske jazzmiljø, og fungerer både som et ungt elite-bigband og som talentudviklingsbase i Region Midtjylland. Danish Youth Jazz Orchestra giver plads til det vilde, skæve og eksperimenterende – men med rod i det traditionelle.

Koncerten dirigeres af John Alexander Riddell (f. 1995). Riddell er dirigent, komponist, arrangør og trommeslager med fokus på jazz, pop og større ensembler. Hans ekspertise i rytmisk ensembleledelse har ført til samarbejder med en lang række toneangivende orkestre, herunder DR Big Band, Aarhus Jazz Orchestra, Copenhagen Jazz Orchestra, Nordkraft Big Band, Randers Big Band, Danish Youth Jazz Orchestra og Copenhagen Youth Jazz Orchestra.