Aalborg Rock og Metal præsenterer stolt: I Am Morbid
DU BEHØVER IKKE AT VÆRE STUDERENDE FOR AT KØBE BILLET
Den 4. juni vender I Am Morbid endelig tilbage til Aalborg! Det bliver en aften med ægte old school dødsmetal, når de spiller hele det ikoniske album Domination fra Morbid Angel. Anført af den legendariske David Vincent, akkompagneret af den originale trommeslager Pete "The Commando" Sandoval, med Bill Hudson og Richie Brown, begge på guitar, bliver dette en historisk aften.