OPLEV AAU BIGBAND OG UNIBIGBAND INNSBRUCK
DU BEHØVER IKKE AT VÆRE STUDERENDE FOR AT DELTAGE!
AAU BIGBAND
AAU Big Band spiller swingende jazz både fra Count Basie og Duke Ellingtons repertoirer, men også latin-musik og nykomponerede numre er på AAU Big Bands repertoire.
AAU Big Band kan levere musikalsk underholdning i mange forskellige sammenhænge. De senere år har vi jævnligt spillet på Center for Dansk Jazzhistorie og spillestedet Abzalon i Aalborg, hos nordjyske kulturforeninger, på gågaden ved Salling i Aalborg, og vi spiller til receptioner på Aalborg Universitet.
AAU Big Band er et amatørorkester med tilknytning til Aalborg Universitet, og vi har siden 1980’erne samlet jazz-interesserede nordjyske musikere på tværs af alder og profession. Samværet og glæden ved at spille sammen binder den brogede flok af musikere sammen i et orkester, der år efter år mødes en gang om ugen i godt selskab.
UNIBIGBAND INNSBRUCK
UniBigBand (UBB Innsbruck) blev grundlagt i 2004 af studerende og undervisere fra Universitetet i Innsbruck. Bandets medlemmer kommer – dengang som nu – fra mange forskellige studieretninger, men har en fælles passion for jazz. Som det akademiske ensemble de er, arbejder de hele tiden på at løfte det musikalske niveau og give både medlemmer og tilhørere et skønt afbræk i universitetshverdagen fyldt med god musik.